Fabrika er forhandler af Siemens elmotorer
Hos Fabrika er vi stolte af at være officiel forhandler af Siemens elmotorer!
Siemens har mere end 150 års erfaring med udvikling og produktion af elmotorer, og produktprogrammet er et af de største på markedet. Siemens tilbyder nogle af markedets bedste, nyeste og mest innovative produkter baseret på årelang forskning og udvikling.
Elmotorer fra Siemens er også blandt de mest kompakte og energieffektive på markedet – hos Siemens kan du blandt andet få motorer, der lever op til IE4-kravene, samt motorer, som er designede til drift via frekvensomformer og med meget høje virkningsgrader.
I produktprogrammet finder du alt lige fra energieffektive lavspændingsmotorer, eksplosionssikrede motorer til kraftige højspændingsmotorer. Og når der står Siemens på motoren, har du naturligvis adgang til suveræn dokumentation og verdensomspændende service!
Elmotorer fra Siemens til enhver applikation
Med Siemens’ omfattende produktsortiment kan vi tilbyde dig en elmotor fra Siemens til enhver lejlighed! Siemens-motorerne er kendetegnede ved høj stabilitet, pålidelighed og energieffektivitet. De kan tilpasses alle industrier og applikationer og opfylder alle standarder samt internationale og lokale forordninger.
Den populære 1LE1- og 1LE5-serie er for standard Siemens elmotorer i aluminium eller støbejern og med ydelser fra 0,09 til 500 kW og poltallene 2, 4, 6 og 8. For disse motorer kan en meget lang liste af diverse optioner tilbydes – lige fra specialspænding, drænhuller og specialaksel til speciallakering til ekstra hårde miljøer, certificeringer til forskellige målmarkeder og bremse.
For ATEX-miljøer kan Fabrika gennem Siemens tilbyde motorer af serien 1MB1/1MB5 tilegnet zonerne 1 og 21 samt 2 og 22 ligeledes fra 0,09 til 500 kW og med poltallene 2, 4, 6 og 8. Også her findes en lang række optioner.
Skal du bruge en helt tredje type Siemens elmotor til din applikation, så tøv ikke med at kontakte os.
Spørg Fabrika til råds om din næste Siemens elmotor!
Kontakt os, hvis du skal bruge en skarp pris på din næste elmotor fra Siemens. Skal du bruge dertilhørende gear eller frekvensomformer, kan vi naturligvis også finde en løsning til dig.
Vi kan altid give dig råd og vejledning, når du skal i gang med et nyt projekt eller skal konstruere en ny maskine med Siemens-elmotorer som vitale komponenter. Bare giv os et kald og få en ekspert i røret!
Vi har Siemens’ egen software til dimensionering og udregning og kan derfor hjælpe dig med at dimensionere dine elmotorer, så de passer til applikationen.
Hvorfor skal du købe Siemens-elmotorer hos os?
- Vi er en ung, fleksibel organisation, der reagerer hurtigt
- Vi kender vores kunder og vores marked til bunds
- Vi giver dig altid fyldestgørende dokumentation
- Vi er hurtige til kundetilpassede løsninger
- Vi er der altid, når det brænder på
- Vi er altid konkurrencedygtige
Kontakt os, hvis du vil vide mere om Siemens-programmet.